Morsomme oplevelser

Jo, vi havde et godt sammenhold, vi arbejdede godt sammen, vi medlemmer af F.a.M. Vi var venner, og vi havde gode oplevelser sammen. Jeg vil efterfølgende tage nogle frem. Det bliver uden navns nævnelse, for ingen skal afsløres, idet det ikke er sikkert, at de har fortalt alt derhjemme ved køkkenbordet.
Anekdoterne kommer ikke i kronologisk men i tilfældig orden og citeres frit fra hukommelsen, som ikke er den, den har været, så kritik og korrektion frabedes.

Vi var på mange gode studieture og herfra følgende:

DLG i Hannover, Tyskland

Engang kørte vi til DLG i Hannover. DLG er den store tyske landbrugsmaskinudstilling. Vi skulle overnatte undervejs, og der var bestilt hotel. Jeg tror i Gøttingen, men ak og ve, da vi kom frem, viste det sig, at hotellet ikke havde fået os indskrevet, så vi stod uden overnatningsmuligheder. Stor forvirring opstod, men hotellet fandt en udvej, idet den fik os booket ind på et vandrehjem i nærheden. Vi kørte derhen og fik anvist sovepladser i fælles sovesale. Alt sammen udmærket. Der var bare den hage ved sagen, at man ikke havde madrasser nok, så flere af vore deltagere måtte ligge på sengenes spiralbunde blot med et tyndt tæppe som underlag. Det var efter sigende en fakirlignende oplevelse. Ingen fik, så vidt vides, varige men, men der blev talt meget og længe om den hændelse.

SIMA i Paris, Frankrig

En anden gang var vi taget til Paris for at besøge SIMA, som er den store franske landbrugsmesse. Turen skulle være billig, så det var ikke femstjernede hoteller, vi havde valgt. De var lidt middelmådigt og lidt skumle, men med  god beliggenhed.

De fleste overnattede i dobbeltværelser. Det var vi vant til, så det skulle der ikke være kritik af. Nej kritikken kom af, at dobbeltsengene ikke var dobbeltsenge, men det vi vil kalde for trekvartsenge senge med én stor madras, som var godt brugt, så der var en udtalt tendens til, at de to brugere ville trille ind mod hinanden.

Lidt ubehageligt for et par noget hårdt oppumpede danske maskinkonsulenter,

Et par af dem berettede om nattens kvaler med at undgå nærkontakt. Først prøvede de med et lagen imellem sig, men det var for lidt, og et tæppe blev yderligere taget i brug som spærreflade  men  det endte efter sigende med, at madrassen blev sat på højkant, og de herefter måtte nøjes med at hvile på lagen og tæppe.

Men natten gik. Hvor meget søvn det blev til, melder historien ikke noget om, men set i bakspejlet kan man more sig over episoden.

Det var også på denne paristur, at kollegerne blev vækket voldsomt og pludseligt af den almindelige døsighed, der havde bredt sig i bussen. Mørket var faldet på. Vi havde kørt hele dagen, og der er langt fra Danmark til Paris, og trætte var vi.

Men så er det, at vi kører ind i den ”frække” gade i Paris. Jeg tror, det var rue Pigalle, og der var der porno, lidt stærk porno, og det fik kollegerne til at spærre øjnene op. Trætheden var som blæst væk. Først blev de stumme af overraskelse, men så kom udbruddene og kommentarerne, og de var mangfoldige og meget rammende. Husk på, at det var før, noget sådan kunne ses almindeligt i Danmark.

Vi boede på hoteller i området, så efterhånden blev vi helt vant til de meget beskrivende, måske for nogle lidt obskøne billeder, men der var megen god aftenunderholdning bare ved at gå tur i gaden.

Polderne, Holland

Engang var vi på tur til Holland, hvor vi boede på et hotel i en lille by ude i Polderne. Der var ikke meget natteliv her, så de fleste valgte at blive på hotellet om aftenen, hvor vi hyggede os med hinanden.

Et par af de ret unge fandt det dog lidt kedeligt, så de gik ud for at opsøge listige steder i byen.

De fandt da også et sted, hvor de kunne købe en kop øl. Her kom de i snak med nogle søde, men meget ærbare piger, som syntes, at det var interessant at snakke hollandsk med danskere. Tiden gik, og de ærbare piger gik hjem, og hjem skulle vore unge kolleger også, men da de kom tilbage til vores hotel, var der lukket og slukket. Alle var gået i seng, også ham, der havde nøgler til indgangsdøren, så de kunne ikke komme ind. De forsøgte at råbe de sovende kammerater op, men forgæves, og så var gode råd dyre. De vandrede tilbage til byen og gik ind på politistationen, for om muligt at få hjælp her. De venlige politifolk fik medlidenhed med dem, og tilbød dem overnatning i fuldebrummen. Et tilbud som vore unge kolleger tog imod.

Næste morgen, medens vi sad ved morgenbordet og nød de hollandske morgenspecialiteter, dukkede vore unge venner op. Lidt duknakkede, for det var jo ikke let at forklare den rette sammenhæng. Sært nok synes de fleste nu at ville tænke det værste, og der blev råbt om pigesjov og det der var værre. Men selvfølgelig troede vi inderst inde på deres historie, for de er bekendt for at være meget pålidelige personer. Moralen er, tag altid en nøgle med til indgangsdøren!

SIMA i Paris, Frankrig (igen)

Et par år senere var vi igen i Frankrig for at se på landbrug og for at besøge SIMA. Det er altid hårdt at gå på udstilling.

De mange indtryk, de mange mennesker og ubehagelige høje temperaturer i de indendørs udstillingslokaler, kan være meget trættende.

Hen på eftermiddagen faldt vi da ind på en lille restaurant for at få et lille hvil. Nogle drak kaffe, andre foretrak øl, men en af vore kolleger, som er bekendt for ikke at have ti fingre, men kun ni og en halv følte, at en drik med ekstra mange procenter i kunne være styrkende, og han bestilte en eller andet stærk fransk specialitet.

Imidlertid havde han på fornemmelsen, at styrken var lige i underkanten, og han prøvede da en for ham ikke ukendt metode. Den halve finger blev dyppet i drikken, og herefter kom lighteren frem og antændt, og flammen blev ført ind til den halve finger, hvorefter væsken på denne skulle kunne antændes, hvis der var procenter nok i den.

Der skete imidlertid intet, og så blev tjeneren tilkaldt for at modtage vor mands reklamation. Men den gode tjener nægtede selvfølgeligt, at drikken var tyndere end lovet, indtil ham med de ni og en halv fingre demonstrerede prøvemetoden. Tjeneren blev sær i ansigtet og gik ud og kom straks til bage med en anden drik, og den bestod prøven.

Vi andre måbede, men klappede efterfølgende med alle vore ti fingre. Det var sejt!

Samme dag, lige før messen lukkede, var vi inviteret ind på en stand, hvor man ville servere en lille forfriskning. Den slags siger man ikke nej til, når man har gået en hel dag uden ret meget af hverken vådt eller tørt.

Vi mødte op som aftalt, og blev budt på pindemadder og champagne. Ikke dårligt, og vi tog godt for os af madderne og nippede ikke ligefrem til den dejlige drik, alt imedens der blev forklaret på fransk og dansk om de udstillede maskiners fortræffeligheder.

Så skete der det, at samme foretagende indbød os til en aftenkomsammen. De har nok synes godt om os, så også her sagde vi tak, om end champagnen faktisk signalerede, at vi burde gå hjem for at hvile os.

Men vi mødte da op til den lovede aftenkomsammen, hvor der igen blev serveret champagne og hertil god mad.

På stedet var der optræden af varietepiger. Det var fint og flot, men det var som om der havde været sovemiddel i champagnen, for der var mange, der nikkede og så på den gode optræden med lukkede øjne. Det var pinligt! Moralen er, pas på champagne, den er dejlig men let bedøvende.

Demostration af gyllevogn

Nu var det ikke bare udenlandsture, der kunne give morsomme og særprægede oplevelser.

Som eksempel når vi holdt demonstration af udstyr til håndtering af gylle. Det var dengang, man godt måtte sprede gylle med en vandkanon påmonteret en gyllevogn.

Et. udstyr, der kastede gyllen op i luften, og dermed kunne forpeste et helt sogn. Mange af os husker situation, når sprederen vendte rundt og pludselig rettede strålen i en helt anden retning end forudset Hvor kunne det dog få publikum i bevægelse.

Set på afstand så det uhyre komisk ud, når et halvt hundrede af de besøgende rasede af sted, for at undgå et gyllebad.

Ikke alle nåede det, og som en ekstra kolorit på sceneriet var der selvfølgelig en af publikummerne, der faldt i flugtende, hvortil en af de heldige, der slap uden for risikozonen bemærkede: ”Der blev  en plet, der ingen gylle fik”! Han skulle nok ikke have den uheldig med i bilen hjem

Det var også ved en sådan lejlighed, hvor en højt ydende gyllepumpe blev vist i drift. Pludselig sprang slangen af koblingen og strålen rettede sig med stor kraft mod den tæt ved placerede stalddør. Uheldigvis stod der en person op af nævnte dør.

Døren og vægfladerne deromkring var totalt brun af gylle, og det var personen også, men hans kontur stod lysende hvid på den ramte stalddør.

Det var ikke en af vore, der efterlod sig dette aftryk, men det var nu alligevel synd for den gode mand, der var offer. Han havde oveni købet betalt entre for at komme ind til demonstrationen.

En lidt mere lyrisk oplevelse!

Landbruksuniversitetet i Uppsala, Sverige.

Vi var på ekskursion til Landbruksuniversitetet i Uppsala, Sverige.

På vejen op boede vi på et motel et eller andet sted i nærheden. Et dejligt og meget fredeligt sted. Her oplevede jeg nattergalen for fuld udblæsning. Jeg stod op ved totiden om natten. Et eller andet har presset sig på, så jeg måtte op for at blive aflastet. Efterfølgende stod jeg da ved det åbenstående vindue og nød udsynet ud i den lyse svenske sommernat, hvor lyset var kraftigt nok til at træerne kunne spejle sig i det blanke vand i den lille sø, der lå i synsfeltet. Meget idyllisk og endnu mere idyllisk, da jeg hørte nattergalen, eller rettere flere af slagsen. Sikken en musik. Det var smukt. Aldrig hverken før eller senere har jeg oplevet noget lignende. Lyde kan være vanskelige at erindre, men disse kan jeg stadig høre i mit indre øre. Det var faktisk turens højdepunkt, og det var slet ikke det, vi var rejst efter.

Så slutter jeg mine frit efter erindringen citerede oplevelser. Herligt har det været, men måske trættende at læse om for andre, som har oplevet tildragelserne på en anden måde.